Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Glamping

i bomuldstelt

Hvad er glamping?

Forestil dig at blive vækket af fuglesang og knitrende træer midt i den fantastiske natur, men omgivet af den komfortable luksus fra et hotelværelse. Det er det, som glamping handler om. Rummelige og lette bomuldstelte fyldt med bløde tæpper og puder og lanterner med stearinlys, der reflekterer i et spejl på dit natbord. Ingen øm ryg fra den grankogle, du ikke fik fjernet under dit telt. Du vågner op i en rigtig seng med bløde lagner.

Dit private luksushotel med 1-million stjerner.

Glamping er en sammentrækning af glamourøs og camping - det handler om at bringe den luksus, som et hotelværelse giver, ud i den vilde og vidunderlige natur.

Flere og flere har fået øjnene op for naturen som et reelt alternativ til charterferien. Men hvordan er det lige man går fra camping til glamping?

Hos Nordisk er vi eksperter i glamping og her deler vi nogle af de bedste tricks til at skabe det ultimative luksus eventyr - med din personlige stil, så du føler dig hjemme.

Komfortabel og rummelig bomuldstelt

Vælg det perfekte glampingtelt

Hvis man for alvor vil gøre sin lejr glamourøs, så kan man ikke bekymre sig om outdoor-entusiastens evige kæphest som vægt og pakkestørrelse.

Kernen i en glampinglejr er et komfortabelt, rummeligt og pålideligt telt!

Komfortabelt betyder at du skal prioritere åndbarhed, indeklima og lys. Ligesom du ikke ville vælge et hotelværelse uden aircondition, skal du heller ikke vælge et telt, som ikke kan ånde. Og selv om polyester og nylon i sig selv er rimeligt åndbare, er de ofte behandlet med silikone som reducerer åndbarheden. Vælg derfor et telt i bomuld eller polybomuld uden belægning. En god start!

Rummeligt betyder, at der skal være plads til at leve. Ofte er et telt blot et sted at opbevare din bagage og overnatte. Et glamping-telt er meget mere - det skal have plads til at hygge, slappe af og nyde naturen. Tænk på det som din stue, og prioritér plads til at stå, til at sidde og til at danse.

Begynd med møblerne

Saml dit Glamping-interiør

Når du går i gang med at indrette dit glamping-telt, skal du forestille dig at du indretter en etværelses lejlighed:

  • Du har brug for et sted af sove, så vælg en foldeseng hvis du blot indretter for en kortere periode. Eller flyt hele sengen ud, hvis teltet skal stå i haven hele sommeren.
  • Du har brug for en god lænestol, så du kan slænge dig og slappe af eller sidde behageligt, når du vil læse en bog.
  • Find små møbler der skaber et hyggeligt miljø, og få også lidt opbevaringsplads med i købet.

Find din glamping-stil

Bagefter skal du finde de bløde elementer, der binder rummet sammen. Find et lille gulvtæppe, nogle dejlige plaider og smukke puder. Her kan du rigtig lege med din personlige stil og sætte dit personlige præg på dit glampingtelt.

  • Du kan vælge et boheme look med flotte farver og mønstrer, som giver en meget afslappet følelse.
  • Din stil passer måske bedre til den nordiske minimalisme, hvor du går efter få ting og mere nedtonede farver for at finde din indre ro.
  • Du kan også gå efter den ægte luksuriøse hotelstemning med lidt mørkere farver og materialer som træ, velour og messing.

Indretning skal være en leg!

Skab hyggen

Tilføj de sidste detaljer for at skabe den rette hygge.

Forskellige lys er et must-have, især når du kommer til de senere aftentimer og ønsker at skure helt op for den hyggelige atmosfære.

  • Lyskæder og lanterner inde i teltet og udenfor er den nemmeste vej til hygge.
  • Pluk lidt blomster i vejkanten og sæt dem i en vase, er også med til at give den hjemlige stemning.
  • Medbring altid en personlig genstand som prikken over i'et til at skabe et hjem væk fra hjemmet.

Pack'n'go

Nu fylder du bilen op. Medbring absolut alt, hvad du har brug for. Glamping handler ikke om at overleve i vildmarken, men om at kombinere den luksus, som en hotelferie giver, med eventyr i naturen.

Find en lokation med den rette blanding af natur og moderne fornødenheder. Adgang til strøm og en wifi-forbindelse er lige så vigtigt som rent vand, et brusebad og køkkenfaciliteter. Tag dig god tid til at indrette glampinglejren. Det er vigtigt, at alt fungerer og ser helt fantastisk ud.

Når du er færdig, kan du læne dig tilbage i din komfortable seng og nyde udsigten til den fantastiske natur udenfor.