
Gløgg over bål: opskrift på hjemmelavet gløgg
En gryde gløgg over bålet eller på brændeovnen hører til, når du er i lejr i december. Her er opskriften på hjemmelavet gløgg med appelsin, krydderier, rosiner og mandler. Server den med æbleskiver, flormelis og jordbærsyltetøj.
Opskrift på gløgg
Ingredienser
- 2 dl appelsinjuice, gerne friskpresset
- Revet skal af ½ appelsin
- 2 dl vand
- 275 g sukker
- 5 hele nelliker
- 2 kanelstænger
- 3 hele allehånde
- 1 flaske rødvin
- 100 g rosiner
- 50 g hakkede mandler
Sådan gør du
- Kom sukker, appelsinjuice, appelsinskal, vand og krydderier i en gryde.
- Lad det simre i en halv time.
- Hæld rødvinen i, og varm gløggen op. Lad den ikke koge.
- Kom rosiner og mandler i, og server gløggen varm.
Gløgg i lejren
Gløggen kan laves i en gryde over bålet eller på en brændeovn i teltet. Kom krydderlagen på flaske hjemmefra, så skal du kun varme den op med rødvinen i lejren.


















