Sådan vælger du det rigtige 1-2 personers telt
Et 1-2 personers telt er det rigtige valg når lethed og mobilitet prioriteres — til solovandringen, bikepacking-turen eller de ture hvor du og én anden vil bevæge jer frit med minimal oppakning.
Vægt og pakstørrelse
Jo mere din krop skal præstere med teltet i rygsækken, desto vigtigere er vægten. Til ultraløb over flere dage og lange vandreture er ethvert gram en beslutning. Pakstørrelsen følger samme logik — jo mindre teltet pakker ned, jo mere plads har du til det der tæller i rygsækken.
Plads og komfort
Til en enkelt overnatning kan du nøjes med det minimale hvis vægten skal presses i bund. På længere ture — særligt med udsigt til dårligt vejr — er det værd at prioritere et telt hvor du som minimum kan sidde oprejst. En god apsis giver overdækket plads til madlavning og vådt udstyr uden at det rykker ind i sovekabinen.
Vejrforhold og konstruktion
Ikke alle telte er konstrueret til hårde vinde og ekstreme forhold. Tunneltelte er generelt bedst til vedvarende vind fra én retning — iglotelte håndterer skiftende vindretninger bedre. De fleste Nordisk-telte er testet i vindstyrketest — sammenlign tallene i produktbeskrivelserne inden du beslutter.
Materialer
Bomuldstelte er de mest åndbare og robuste, men også de tungeste. PU-telte er stærke og UV-resistente men fylder og vejer mere end kunststoftelte. SI-telte er et stærkt kompromis med lav vægt, lille pakkemål og høj holdbarhed. LW og ULW-telte er de letteste og mest kompakte — delikate i materialet men stærke nok til mange ture i vildmarken når de opstilles korrekt.
Nordisk telte — 125 års outdoor-ekspertise
Nordisk har udviklet telte siden 1901 — fra ultraletvægtsmodeller til vandrere og bikepackere til rummelige tekniske bomuldstelte til glamping og familiecamping. Vi bruger PFAS-frie materialer og konstruktioner testet under krævende forhold. Fordi godt udstyr skal holde — ikke bare til næste tur, men til mange år fremover.











































