


Kan vi designe et telt...
Svaret... er JA!
At sove udenfor er en enkel måde at bruge tid i naturen på, og vi leder hele tiden efter nye materialer og produktionsmetoder til vores telte.
Så vi besluttede at teste, hvor langt vi kunne komme med et telt uden plast- og metaldele. Og vi kom faktisk ret langt ned ad den vej. Selv om vi må indrømme, at det måske nok kræver lidt mere end blot kraftige krydderier og langsom ristning over et bål at spise det...
Resultatet er Asgard ECO - vores koncepttelt uden plast- og metalkomponenter.
Selve lærredet er lavet af hampfibre, en plantebaseret metervare, der vokser hurtigt. Og det er både stærkt, blødt og stille nok til at være velegnet til telte.
Vi har behandlet lærredet med bivoks og dermed opnået samme niveau af vandbeskyttelse som på vores almindelige bomuldstelte og lige så vigtigt: det samme fremragende indeklima og åndbarhed.
Alle stropper og barduner er af kokosfiber, og lynlåse er erstattet af en løkke og en muslingeskal, som ikke kun er funktionel, men også meget dekorativ. Dør- og vinduesmesh er lavet af jute, en blød plantebaseret bastfiber, og det hele er sat op med både stænger og pløkker af bambus.
Indtil videre leger vi bare med en idé og ønskede at dele vores vision. Der er stadig udfordringer, der skal løses, før det er klar til kommerciel produktion. For nu har vi blot bevist, at konceptet er muligt, og vi håber at inspirere til nye idéer om materialer i teltbyggeri.