Sådan bygger du bål: træsorter, båltyper og sikkerhed
Et godt bål kræver det rigtige træ, den rigtige opbygning og styr på sikkerheden. Her får du overblik over træsorter, to båltyper, der er nemme at bygge, og reglerne for at bruge kniv, sav og økse.
Hvor må du tænde bål?
I Danmark må du som udgangspunkt ikke tænde bål i skoven. Brug de bålpladser, Naturstyrelsen og kommunerne har lavet, eller få lov af lodsejeren, hvis du vil tænde bål på privat jord. I tørre perioder kan der være afbrændingsforbud, og det gælder også på faste bålpladser. Tjek altid, om din kommune har forbud, før du tager afsted.
Træsorter til bål
Træsorter brænder forskelligt, og det er ikke alle, der findes i det område, du er i. Derfor er det en fordel at kende forskellen.
Bøg og eg: Fanger langsomt ild, men giver varme og glød i lang tid.
Enebær og frugttræ: Brænder godt og giver god glød.
Fyr og gran: Gode til optænding, men giver ikke meget glød.
Birk: Fanger let ild og brænder med store flammer, men giver ikke meget glød.
Lind og el: Antændes hurtigt og brænder hurtigt ud.
Pil: Egner sig ikke til bål.
Pyramidebål og pagodabål
Pyramidebål og pagodabål er nemme at bygge og egner sig godt, hvis du er nybegynder.
Pyramidebål: flammer og varme
Pyramidebålet er et flammebål, som du bygger af let træ som birk, gran eller fyr. Det giver store flammer, varmer og lyser lejren op om aftenen, og du kan koge vand over det. Nåletræ sender små gløder og gnister ud, når harpiksen i træet bliver varm og sprænger. Gnisterne kan brænde huller i fleece, syntetiske jakker og soveposer, så hold afstand.
Pagodabål: glød til madlavning
Pagodabålet er bygget til glød og brænder længe. Her betyder træsorten meget, og hårdt træ som bøg, ask og eg er bedst. Gløden er god til at bage og grille, fordi maden ikke bliver sodet og brændt, som den kan blive over flammerne fra et pyramidebål.
Sådan tænder du bålet
Forbered bålstedet. Brug en fast bålplads, hvis der er en. Har du lov til at tænde bål et sted uden bålplads, så skær græstørven af med en spade, og læg den til side med græsset nedad. Så kan du vande den, hvis den er tør, og lægge den tilbage bagefter.
Saml brænde først. Saml mere brænde, end du tror, du skal bruge, før du tænder op. Det tager tid at få et bål i gang.
Find tønder. Birkebark, tørt græs, enebærris og grankogler er gode tønder.
Byg pyramiden. Læg tønderen inderst, så tynde pinde eller træspåner, og stil til sidst brændestykker op, så de læner sig mod hinanden.
Tænd op. Tænd tønderen med en tændstik eller en lang lighter. Læg mere tønder på, mens bålet tager fat, og derefter større stykker brænde.
Byg pagoden. Til et pagodabål bygger du først et lille pyramidebål i midten. Læg brænde parvis rundt om det, lag på lag, så det får form som en pagode.
Giv bålet luft. Byg ikke bålet for tæt. Blæs nedefra og fra siderne, når du skal give bålet mere ilt.
Sikkerhed ved bål
Hold afstand mellem bålet og mennesker, telte og tarps.
Hold planter og brændbart materiale væk fra bålet.
Tjek vindstyrke og vindretning, før du tænder op, og lad være, hvis det blæser meget, eller hvis der er meget tørt.
Hav vand klar, så du hurtigt kan slukke bålet.
Hav en telefon med, så du kan ringe 112 i en nødsituation.
Sådan slukker du bålet
Sluk altid bålet, før du går. Hæld vand på, til al gløden er slukket. Har du ikke mere vand, så spred gløden ud med en pind, og vent, til det ikke ryger længere.
Hvis nogen bliver brændt
Køl forbrændingen med lunkent vand på ca. 20 grader, til det ikke gør ondt, når du stopper. Brug ikke is. Ring 112 ved dybe eller store forbrændinger. Brænder en persons tøj, så stop, fald ned og rul rundt, og kvæl ilden med vand, et tæppe eller en jakke.
Sådan bruger du kniv, sav og økse
Kniv, sav og økse er de vigtigste redskaber til bål. Kniven bruger du til at snitte spåner til optænding, saven til at skære brænde og øksen til at kløve større stykker.
Kniv
Skær væk fra dig selv. Sid ned, når du snitter, så har du bedst kontrol over kniven.
Sid med spredte ben, og skær foran knæene. Glider kniven, rammer du ikke dine ben. Hvil albuerne på knæene.
Hold afstand til andre, mens du skærer.
Gå aldrig rundt med en åben kniv. Klap kniven sammen, eller sæt den i skeden, når du ikke bruger den. Læg den aldrig på jorden, hvor den kan blive overset.
Giv kniven videre med skaftet først. Hold om bladet med tommel- og pegefinger, og vend æggen væk fra den, der tager imod.
Hold kniven ren, tør og skarp. En sløv kniv kræver mere kraft og glider lettere.
Sav
Lav et spor først. Træk saven forsigtigt mod dig selv 6-8 gange, så den får et spor at følge.
Pres ikke. Bevæg saven let frem og tilbage, og lad saven gøre arbejdet. Så er der mindre risiko for, at den hopper ud af sporet.
Sav kun i træ, der er tykkere end dit håndled. I tynde grene hopper saven og er svær at styre.
Træet skal ligge stille. Hold det fast med den frie hånd langt fra bladet, eller brug en savbuk.
Sav aldrig ned i jord eller sten, da det gør saven sløv.
Hold godt fast, men ikke så hårdt, at hånden krampper.
Økse
Øksen er tung og meget skarp. Lærer du andre at lave bål, så tag den med til sidst.
Tjek øksehovedet. Tag fat om hovedet med den ene hånd og skaftet med den anden. Sidder hovedet løst, må du ikke bruge øksen.
Brug en stabil huggeblok. Den skal være stor og stå fast. Grav den gerne lidt ned i jorden.
Stå med benene fra hinanden i god afstand af huggeblokken, så du ikke rammer benene, hvis øksen glider. Prøv at hugge uden træ på blokken først, og sørg for at ramme midt på.
Hold 2-3 meters afstand. Afmærk området omkring huggeblokken, fx med en snor, så andre holder afstand.
Brug lukkede sko. Sandaler og klipklappere er ikke nok.
Hold om skaftet. Kan du ikke styre øksen, så brug en mindre økse.
Et godt opsat telt er grundlaget for et vellykket friluftseventyr. Følg vores trin-for-trin guide til teltopsætning, lær hvordan du finder den perfekte placering – og oplev hvordan et tarp gør din...
Madlavning i naturen er mere end bare at få maden på bordet – det er en oplevelse i sig selv. Lær de bedste tilberedningsmetoder, fra stormkøkken til hjemmelavet spyd, få vigtige hygiejnetips og l...
